Er der noget fælles i Rigsfællesskabet?
- Arrangør
- Kulturmødet Mors
- Moderator
- Moussa Mchangama, forfatter & medstifter In futurum
- Panel
- Alberte Parnuuna, kunstner / Aviana Steinbacher, skuespiller / Laila Mote, kunstner / Marita S Dalgaard, instruktør & teaterleder Leikhús SKIFT
På tværs af Danmark, Færøerne og Grønland oplever vi Rigsfællesskabet meget forskelligt.
Erkendelsen af, at Rigsfællesskabet altid har været, og stadig er, en ulige størrelse, har vundet frem i Danmark.
Men hvis vi ikke kigger på den formelle, juridiske, økonomiske eller politiske magt, men derimod vender blikket mod de mennesker, Rigsfællesskabet består af, ser vi så nogle fællesskaber?
I så fald hvilke? Nogle fælles erfaringer? Nogle fælles kulturelle horisonter? Er det overhovedet nødvendigt, at vi har det? Og hvad sker der, hvis definitionen faktisk bliver fælles - og ikke udgår fra Danmark?
Deltag i en fælles undersøgelse af Rigsfællesskabet.
Arrangementet er støttet af A.P. Møller Fonden som en del af kulturmødets nordiske program.